Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2007
Biblioteker betaler sig
Omfattende svensk studie af internationale biblioteksanalyser viser, at biblioteker er en god forretning for samfundet.
Som på så mange andre kulturområder (se Søndag Aften arkiv) forsøger også aktører
indenfor biblioteksverdenen at sætte tal på samfundets nytteværdi
af kulturen. Svensk
Biblioteksförening har gennem et omfattende studie forsøgt
at samle alle de seneste års mange internationale rapporter
om den økonomiske nytte af bibliotekerne. Hovedkonklusionen
af studiet er, at de mange forskningsresultater alle sammen
viser, at bibliotekerne giver mere tilbage til samfundet,
end de koster.
Det entydige resultat af de mange undersøgelser peger på,
at biblioteker er en god samfundsinvestering - også med det
kritiske forbehold, at undersøgelserne som regel er bestilt
af biblioteker selv eller af bibliotekernes interesseorganisationer
med ønske om at påvise bibliotekernes værdi.
Studiet gennemgår i alt 36 forskellige undersøger, primært
i USA og Storbritanien. De mange undersøgelser bruger vidt
forskellige metoder og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.
Undersøgelserne omfatter såvel folke- som forsknings- og nationalbiblioteker.
Bibliotekernes tilbagebetaling til samfundet er i undersøgelserne
vurderet fra faktor 1 til faktor 10. Hovedparten af undersøgelserne
viser en tilbagebetaling med faktor 3-4 (altså, at hver gang
det offentlige investerer 1 krone i bibliotekerne, er samfundsnytten
vurderet til 3-4 kr.).
Et demokratisk gode
Blandt de gennemgående resultater peges på, at bibliotekerne er gode for virksomheder,
idet medarbejdernes kompetencer styrkes, at bibliotekerne
er positive for befolkningens læsekyndighed, hvilket gavner
den økonomiske udvikling, at bibliotekerne bidrager til at
gøre byområder mere attraktive både for turister og for lokale,
samt at biblioteker giver arbejdspladser.
Det svenske studie gennemgår de mange anvendte metoder til
at undersøge samfundsnytten og forholder sig ganske kritisk
til mange modeller. Det volder ikke besvær at måle, hvad bibliotekerne
koster. Derimod er det svært at hitte ud af, hvordan man beregner
tilbagebetalingen til samfundet. Der bruges især to hovedmodeller,
cost-benefit og impact-analyser. Cost-benefit
analyserne forsøger at sammenligne udgifterne til bibliotekerne
med de direkte afledte nytteeffekter, eksempelvis ved at se
på, hvad brugerne enten sparer (tid eller penge), eller hvilke
alternativer brugerne ville have uden biblioteket. En mangel
i cost-benefit modellen er, at man derved ikke får tal for
den - ofte væsentlige - passive værdi bibliotekerne giver
(viden om at man selv eller andre kan få informationer).
Impact-analyserne måler i høj grad pengestrømme. Eksempelvis
at bibliotekerne køber arbejdskraft eller bøger, som videre
bruges til at holde samfundshjulene i gang. Svagheden ved
denne metode er dels, at det at betale penge til et rengøringsfirma
i og for sig ikke er bibliotekets egentlige formål, dels at
de penge, bibliotekerne bruger, sandsynligvis alligevel var
indgået i samfundsomsætningen og dermed på anden vis havde
haft gavnlig samfundsøkonomisk effekt.
Overfor politiske beslutningstagere har impact-analyser den
fordel, at de viser nytten på nogle felter, som i forvejen
har politisk bevågenhed (antal arbejdspladser eksempelvis).
Et gode for erhvervslivet
Den største skandinaviske undersøgelse blev gennemført i Norge i 2004, hvor 1.000
mennesker blev interviewet. Resultatet var, at nordmændene
angav bibliotekernes værdi til at være fire gange større end
udgifterne. 40% af værdien kom af de adspurgtes egen anvendelse,
20% af at man syntes, bibliotekerne havde fremtidsnytte, og
næsten 40% fremhævede værdien for andre mennesker, for spredning
af kultur og kundskaber, for bevaring af kulturarven og for
fælles værdier som demokrati og ligestilling.
En nogenlunde tilsvarende undersøgelse i South Carolina i
2004 viste eksempelvis, at hele 82% af de adspurgte mente,
at "biblioteket har definitivt givet informationer som har
bidraget til økonomisk velstand", 32% mente, at "bibliotekerne
har givet informationer, som har været gode for min privatøkonomi".
Til de erhvervsrelaterede spørgsmål svarede 78%, at "informationer
fra bibliotekerne har bidraget til virksomhedens fremgang",
74%, at "nedlæggelse af biblioteket vil være negativt for
virksomheden", hvilket i høj grad hænger sammen med, at 47%
mener, at "virksomheden har fået hovedparten af virksomheds-
og forskningsinformationer fra biblioteket".
De mange undersøgelser giver på ingen måde de endelige svar
om bibliotekernes nytte. Men de nuancerer i høj grad den almindelige
statistiske vurdering af biblioteker, som hovedsageligt måles
ud fra udlånstal. For de særligt interesserede indeholder
det svenske studie en ganske omfattende kildehenvisning.
Søndag Aften 10/2007
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
